Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores historie

GESTEN BØRNECENTER’s HISTORIE

 

Gesten Centralskole

Skolen blev bygget i 1912 med fire klasselokaler og boliger til lærerne. I 1960’erne kom der flere lokaler til – blandt andet gymnastiksal, skolekøkken og sløjdlokale. Senere blev der også bygget en inspektørbolig (Nu H/D og Billedkunst) og et ekstra klasselokale, som gennem tiden har været brugt til flere fag. Omkring år 2000 fik skolen nye toiletter og et nyt indgangsparti.

 

Gesten Børnehave

Børnehaven startede i 1971 efter lokalt initiativ. Man samlede 10.000 kr. ind for at få lov at bygge den. Den lå på Gyvelvej i 44 år og havde plads til 45 børn. Da der kom flere børn, brugte man også lokaler i den gamle bank for at få plads til op til 72 børn.

 

Gesten SFO

SFO’en startede som et forsøg i 1986 med 13 børn, og var den første af sin art i Vejen Kommune. Året efter blev den permanent og flyttede ind i den gamle inspektørbolig. I 2002 fik SFO’en nye lokaler tæt på de yngste klasser, og børnetallet voksede til 76.

 

Gesten Børnecenter

I 2014 begyndte byggeriet af et samlet børnecenter, hvor børnehave, skole og SFO skulle være under samme tag. Målet var at skabe et tæt samarbejde og let adgang mellem afdelingerne.
SFO’en flyttede midlertidigt i gymnastiksalen, mens der blev bygget om. Senere blev de gamle lokaler lavet om til klasselokaler og fællesområder.
I december 2014 stod alt færdigt, og lige før jul flyttede børnehaven ind i de nye lokaler. Børnecentret åbnede officielt 1. januar 2015.

På eget initiativ blev Gesten Børnecenter i foråret 2026 en selvstændig afdeling under Østerbyskolen.

________________________________________________________________________________

Gesten Sognearkiv har til huse i børnecentrets kælder og kan kontaktes for yderligere historiske informationer på gestensognearkiv@gmail.com.