SFO er et tilbud fra 0.-3. klasse samt udvidet SFO fr 4.-6. klasse. børnene har mulighed for at benytte tilbuddet umiddelbart før og efter skoletid samt på skolefridage.
Åbningstiden er fra mandag til torsdag . 6.15-7.35 og igen fra kl 13.00-17.00 og fredage lukker vi kl 16.00.
tilmeldingen - og udmelding sker via pladsanvisningen.
Ved Børnecenteret er fællesskabet den fremtidige skabende kraft, og alt hvad vi gør, handler om at danne og uddanne børnene, så vi giver dem de bedste forudsætninger for at være medskabende i deres eget liv og aktiv deltagende i mangeartede fællesskaber, hvor legen i SFOén har stor betydning.
I Gesten Børnecenters SFO arbejder vi ud fra et anerkendende børnesyn, hvor børnenes individuelle forskelligheder anses som positive bidrag til fællesskabet. De individuelle forskelle bliver så vidt muligt inddraget som aktiver i fællesskabet. Børn udvikler sig og lærer meget forskelligt, derfor arbejder vi med lærings og udviklingsmuligheder for alle børn, afstemt efter barnets individuelle behov og potentiale.
En forudsætning for at børnene udvikles er, at de føler sig trygge. Derfor lægger vi vægt på genkendelighed, at børnene har medindflydelse, kan træffe frie valg og der veksles mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter. Vores SFO er i åben plan, dette betyder, at børnene kan bevæge sig frit rundt i vores lokaler og på udearealerne. Børnene kan lege, være sammen med vennerne på tværs af alderstrin og deltage i de aktiviteter, der tilbydes, det udvikler børnenes personlige og sociale kompetencer.
Det er også væsentligt, at vi har et miljø, hvor der fokuseres på en aktiv livsstil, hygiejne og ernæring.
SFO er en del af skolens virksomhed, hvor pædagoger, lærere og andre fagpersoner indgår i et ligeværdigt samarbejde, hvor der sikres fælles fokus på barnets udvikling og trivsel. SFO har hjemme i egne lokaler i tilknytning til skolen, som deles med skolen.
Vi har børn fra 0. til 3.klasse og modtager også børn i udvidet SFO. Fra april og frem til sommerferien FØRSKOLE.